1968
Der er i årets løb oprettet elevråd på realskolen, og det er en stor fordel, at få så mange elever som muligt aktiveret1 1969 Realskoleelever starter ungdomsklub Alle fra 12 til 18 år er velkomne. En række elever på Jyderup Realskole har i den sidste tid arbejdet på at oprette en ungdomsklub. I relation hertil har der været en del problemer, men de blev overvundet, da eleverne fik oprettet deres eget elevråd i januar. Ideen blev fremlagt ved Realskolens elevrådsmøde af Michael Christensen, der kendte ideen udefra, og havde set den praktiseret med positive resultater. Elevrådet gik i gang med planerne og opnåede Realskolens bestyrelses tilladelse til at anvende gymnastiksalen og et klasseværelse, som tages i brug ved det første arrangement fredag den 21. februar 19692 1969 Landsorganisationen af elever stiftet i weekenden (Ikke Jyderup Realskole) 1970 1970 ikke Jyderup Realskole - elevsammenslutningen (landsorganisation) Planlagde elevrådet at skuespilgruppen Banden som opførte "Spillet om skolen" - oplæg til debat om problemer. 1971 marts; Vi har et elevråd ligesom de fleste andre skoler. Der er bare det sørgelige ved det, at det ikke fungerer, som det burde. Eleverne er nemlig ikke så positivt indstillet, som vi havde ventet. Der kommer ikke nok stof fra elevernes side til elevrådets behandling. Det er ikke, fordi alle er tilfredse med skolen, for mange går og brokker sig over den og elevrådet. Men hvad hjælper alt dette brokkeri, når der ikke er nogen, der gider tage initiativet til selv at komme med nogle forslag til forbedring? Selve elevrådsmøderne går også for dårligt. De fleste elevrådsrepræsentanter tænker kun på at blive færdig, så hurtigt som muligt, så de kan komme hjem. Og i stedet for at diskutere dagsordenen, sidder de bare og holder privatsnak. Ved hvert elevrådsmøde bliver repræsentanterne minde om at de skal referere dagsordenen for klassen både før og eter mødet. Alligevel bliver klasserne ikke informeret tilstrækkeligt. Og det gør jo heller ikke sagen bedre. Fornylig udskrv elevrådet en konkurrence om dette skoleblads forside. På trods og pæne præmier kom der kun 6-8 indlæg, og det er altså for dårligt. På baggrund af dette opfordrer jeg henholdsvis elevrådsrepræsentanterne og de øvrige elever til at gå mere ind for og støtte deres eget råd. Vipse13 1971 juni; Negativt elevråd (gengivelse fra Kalundborg Folkeblad; Et godt og virksomt år for Jyderup Realskole) Vi har elevråd på skole, men vi har det sidste år ikke haft nogen henvendelser af nogen art. Det er vi faktisk lidt kede af. Der må være ønsker nok et sådan elevråd kan behandle. I den forbindelse nævnte formanden, at han havde hørt om en privat skole i Jylland, der havde optaget 2 elevrepræsentanter i bestyrelsen, og dette havde vist sig særdeles positivt, og det var muligt, at det var den vej man skulle gå i Jyderup3 1971 En repræsentant fra elevrådet. Vibeke Olsen, Kollegiet, som medarbejder4 1971 dec.; Elevrådsindlæg til "Frikvarter" dec. 1971, side 6 Historen om et elevråd. (Enhver lighed med andre eventyr eller med virkeligheden er ikke tilsigtet fra forfatterens side.) Der var engang, da der blev valgt nyt elevråd på den lille idylliske skole. Alle eleverne gik rundt og sagde, at nu skulle der rigtigt komme fut i fejemøget. Men knap nok var elevrådet blevet valgt, før det var så frækt at forlange den kæmpesum af 50 øre fra hver elev. Formanden var nemlig idealistisk og mente, at man ikke skulle belaste skolens budget mere end nødvendigt. Der rejste sig et forurettelsens råb fra eleverne: "Det kommer ikke vores pengepung ved, og elevrådet er ineffektivt". Den stakkels elevrådsformand kunne sket ikke få dem til at forstå, at elevrådet ikke havde haft noget at arbejde med, så han besluttede at tage kampen op, og dagen derpå gik elevrådets medlemmer ud med raslebøssen. De fik skrabet 18,64 kr. sammen, men skulle bruge 125,00 kr. "Ak", sagde den stakkels elevrådsformand. Hvad skulle han gøre, når den slemme skoleleder fik at vide, at eleverne slet ikke stod bag deres elevråd? Men den slemme skoleleder var slet ikke så slem alligevel. Han indså, at elevrådet manglede penge og tilfældigvis fandt han en bankbog, som han gav til elevrådet. Så kan I tro, den stakkels elevrådformand blev glad og ELEVRÅDET LEVER LYKKELIGT TIL DERES DAGES ENDE OG FÅR GJORT EN MASSE FOR ELEVERNE - håber vi da. Arne Wisti14 1972 Marts; Om elevråd eller ikke Her i skolen et elevråd langt om længe vi har fået. Men med møder er det skralt efter hvad vi får fortalt. Om de ikke gider komme ellers er vi nok for fromme. Så de ingenting skal lave det kan vi da ikke have. Derfor må vi hermed skrive: "ER I STADIGVÆK I LIVE" ??? 6.b15 Til dimissionsfesten juni 1972 Formanden for elevrådet, Arne Wisti, talte morsomt på elevernes vegne5 Elevrådsformanden Lars Willemoes6 Fra frikvarter december 1972 Er det meningen, at man her på skolen vil gennemleve hele dette skoleår uden et mere eller mindre aktivt elevråd? Det foregående år har vi da haft noget, som kaldte sig elevråd. Hvordan det virkede, ser vi bort fra, for hvis der er nogen på skolen fra det gamle elevråd, vil de nok blive flove, men et initiativ skal vi dog minde om. For et par år siden havde vi en teatergruppe "Banden" på besøg ovre i den såkaldte "gymnastiksal", "Banden" optrådte og lavede alt muligt, men til sidst ville de have en diskussion i gang med eleverne, og herunder blev vi spurgt, om vi havde et elevråd. Vi svarede stolte "ja", mens elevrådsformanden Lars Willemoes, trådte frem. Så blev han spurgt, hvad elevrådet havde fået lavet, og ved i hvad? Han blev nød til at svare: "Vi har fået grus i skolegården". Syntes i ikke, det var en idé, hvis nogle af jer tog jer sammen og lavede et elevråd - ikke blot noget, der hedder elevråd, men noget som virker som et elevråd 10 kl. Henrik B. Olsen, Hanne Hansen7 1973 Lis Christensen stiller spørgsmålet om ikke en elevrepræsentant kan komme i bestyrelsen for skolen, til det svarer Bestyrelsens næstformand civilingeniør Johs. Bollerup "Lærerne har en observatør til bestyrelsesmøderne, og hvis eleverne fik valgt et fornuftigt fungerende elevråd, så vil vi med glæde se en observatør herfra som deltager i bestyrelsesmøderne. Og fortsætter "jeg vil gerne have, at alle er klar over, at vi fra bestyrelsens side ikke har noget større ønske, end at eleverne får dannet et sundt og stærkt parlamentarisk elevråd, som vi kan få i tale8 1975/76 November; Elevrådsmødet den 12. november resulterede i, at Uwe Becker fra 1. real blev valgt til formand, Gitte Pedersen fra 10. klasse til sekretær og Stig Jensen fra 3. real til ordstyrer. Som kontaktlærer udpegede eleverne Lisbeth Hartvigsen. Der opnåedes ikke enighed om, hvor små klasser der skal med i elevrådsarbejdet. Dette spørgsmål drøftes igen på næste møde9 |
Uwe Becker har Mogens Berggrens originale tegning
fra Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter 1975, side 10 |
1976 Juni; Elevrådet har i det forløbne år forhåbentlig virket til de flestes tilfredshed. Elevrådet har bl.a. arrangeret en skolefest, der var delt efter klassetrin, da der er forskel på interesser mellem store og små. Samtidig med, at man tænkte på festen, blev der også nedsat et legepladsudvalg bestående af tre elever samt tre lærere. Rådet har til opgave at sørge for, at der bliver legemuligheder for de mindre og hygge muligheder for de store. Der har ikke været den store tilslutning fra elevernes side, som man kunne have ønsket sig. Det er kort sagt nogle sløve repræsentanter, nogle af klasserne har valgt. Vi håber på større tilslutning næste år. Uwe, formand12 1978 Jørgen Aarup - Elevrådsformand 1978 (oplyst af JA) Steen Møller Madsen skriver at han var med i elevrådet - tiden omkring Hehnel afsked18 16 ovenstående billede er fra december 1978 Ved billede: Jørgen Aarup (oplyst af JA), Jay Stand (oplyst af JS), Hans O. Christensen (oplyst af Bendi Brandt), Per Gerløv (oplyst af Bendi Brandt) evt. Michael Prøvesen (oplyst af Diana Hansen) 1979 (JEG) Nyvalgte elevrådsformand Jens Hansen10 (Realskolen) Elevrådets formand Charlotte Bygballe11 1979, Kalundborg Folkeblad 8. feb.1979, side 6; Demonstration mod 11 timeres reglen 300 elever gik onsdag formiddag i demonstration fra Jyderup Realskole til rådhuset. De demonstrerede imod 11 timers reglen og ifølge en resolution som elevernes talsmand Bettina Bresnov, Bromølle, læste op for borgmester Poul Rasmussen foran rådhuset, ønskede de, at kommunen gjorde noget ved 11 timers reglen, således, at eleverne igen kunne komme på lejrskole og holde skolefester. Borgmester Poul Rasmussen lovede eleverne, at han nok skulle finde en fornuftig læsning. Fra rådhuset gik eleverne igennem Jyderup by, hvorefter de vendte tilbage til undervisningen på skolen. Demonstrationen varede en times tid. Utilfredse elever Elevrådet på Jyderup Realskole udfærdigede onsdag formiddag en protest, som blev underskrevet af 140 elever, og som indebar at eleverne boykottede undervisningen onsdag. Elevrådets formand Charlotte Bygballe oplyser, at eleverne på Realskole gik til undervisningen torsdag. Elevrådets protest har følgende ordlyd: "Elevrådet på Jyderup Realskole vil hermed gerne udtrykke stor utilfredshed med, at 11 timers reglen, der gælder for lærerne, betyder, at eleverne ikke kan komme på lejrskole, og at der ikke er mulighed for at holde skolefester. Vi er enige med de mange elever, der vil demonstrere mod 11 timers reglen. Vi vil imidlertid forsømme undervisningen, for at sympatisere med andre elever. Derfor opfordre elevrådet alle elever til at skrive under på denne protest mod 11 timers reglen. Vi må forlange, at der findes en løsning, der ikke rammer eleverne". Protesten blev som nævnt af underskrevet af 140 elever17 1980, 1981, 1982 Desværre findes pt. ikke noget materiale for disse år. |