Jyderup skolerne
Brochure Jyderup Realskole 1981

I 1981 udkom denne folder om Jyderup kostskole, Jyderup privatskole, Birkegården, Jyderup erhvervsrettede Grundskole
Jyderup Realskole er en selvejende institution.
1. august 1981 er skolens struktur således:
JYDERUP KOSTSKOLE på Søbæksvej med 118 kostelever, der går i skole på Søbæksgården.
JYDERUP PRIVATSKOLE på Slagelsevej med 22 elever fra Birkegården, 30 elever fra Stedinghus, 10 kostelever fra Elmevejen i Kalundborg samt dagelever fra byen og oplandet.
J.E.G - Jyderup Erhvervsrettede Grundskole - på Aerolitvej med 148 kostelever.
Skolens formand: Aksel H. Mathiesen - træffes efter aftale med skolens kontor
Skolebestyrer: Erhardt Jakobsen - tlf. 03-476025
Skolens kontor: Søbæksgården - 4450 Jyderup
Kontakt her vedr. skole/kostskole
Lis Andersen - tlf. 03-476025
Skolens regnskabskontor
Kontakt her vedr. elevregnskaber:
Hans Nielsen / Mogens Kristensen - tlf. 03-476055
En skole med mange muligheder vil gerne have lov til at præsentere sig. Vi vil fortælle, hvilke mål tre selvstændigt arbejdende skoleafdelinger har. Vi ønsker ganske særligt at meddele, hvilke tilbud vore kostskoler rummer, idet disse tilsammen danner rammen om mere end 300 kostelevers hverdag og dermed sociale udfoldelse.
Det er klart, at så mange elever ikke har de samme ønsker i forbindelse med deres skolegang. Derfor vil de tre skoler: Jyderup Kostskole, Jyderup Privatskole og Jyderup Erhvervsrettede Grundskole arbejde vidt forskelligt, men dog med ét fælles mål i de ældste klasser: folkeskolens afsluttende prøver.
Det er endnu mere klart, at elever, der søger optagelse på en kostskole, har vidt forskellige forventninger til det miljø, de skal leve i. Mange kostelever føler, det er rart at færdes i en større kammeratskabsflok, at have en bred kontakt til mange jævnældrende. Andre synes, det er rarere at være med i en lille, sluttet kreds. Alt efter temperament og indstilling til tilværelsen
Kostskolens funktion er dobbelt. Elevern skal have en god grundlæggende uddannelse. De skal samtidig have et værested, hvor de føler sig trygge og vel til mode i selskab med elever og voksne med hver deres personlighed, som også skal respekteres.
På det følgende fortælles lidt om de enkelte skoler og kostskoler. Men papir er tålmodigt, så kik selv inden for en dag og se, hvad Jyderup-skolerne har at byde på

Jyderup kostskole
At være kostelev er en heldagsbeskæftigelse! Det betyder, at timerne med undervisning i skolen og den øvrige del af døgnet slet ikke opfattes som to skarpt adskilte perioder, men som en helhed. Målet for kostskolen er, at eleverne under deres ophold her finder en god omgangsform med kammerater og voksne naturlig, således at man i åbenhed kan tale sammen og have tillid til hinanden.
Der spørges ofte: Hvilke regler har I? Hertil må vi svare:
Vi har ét kategorisk forbud: anvendelse af euforiserende stoffer. Brud på denne reglël medfører øjeblikkelig bortvisning - uden diskussion.
Derudover har vi retningslinier. Det betyder, at såfrem en elev er accepteret optaget, og det ikke senere viser sig, at der ved optagelsesbegæringen er skjult væsentlige oplysninger for kostskolen, vil eleven få al mulig støtte til at finde den form, der betyder, at kostskoleopholdet bliver en positiv oplevelse.
Et krav til medarbejderne på kostskolen er, at de er engagerede i relation til eleverne som personligheder, der skal have al den opbakning, vi kan give dem, for at klare aktuelle vanskeligheder.
Vi foretrækker at tale med eleverne frem for at straffe, idet vi ikke anser det straffende element som noget værdifuldt i sig selv. Straf er ikke en positiv konsekvens, blot fordi den tilsyneladende følger et retfærdighedsprincip.
De sociale relationer til elever og voksne er noget helt centralt i kostskolens hverdag. Samtidig er det vigtigt at fastslå, at det er den individuelle udvikling, der skal bære hver enkelt frem i tilværelsen.
Kostskolen skal således samtidig over for eleven fremhæve, hvor vigtigt det er, at man ud fra viden kan tage et selvstændigt standpunkt. Og at dette fremmes, såfremt elevne gør en hæderlig indsats også på det skolemæssige område.
Undervisningen i skolen har i siddste instans det mål, at eleverne aflægger folkeskolens afsluttende prøver i matematik, dansk, engelsk, tysk og fysik.
Ud over disse basisfag er der aktiv orientering til og med 7. klasse samt geografi og historie i de ældste klaser. Dertil kommer tilbud om mange idrætslige aktiviteter, der må være noget centralt på netop en kostskole.

Jyderup privatskole
Den private skole kendetegnes derved, at den klart giver udtryk for en holdning til arbejdet, til undervisningen, til omgangsformen.
Jyderup Privatskole henvender sig ganske klart til de elever, der - gerne støttet af forældrene - vil gøre en reel og positiv indsats.
Vi er indstillet på at skabe faste og velordnede rammer for en undervisning, der har et bevidst bogligt og eksamensrettet indhold.
Der vil blive lagt meget vægt på at etablere og fastholde en undervisningsdisciplin, der inbefatter arbejdsro i dagligdagen.
Systemet vil dog naturligvis være så smidigt, at der periodevis i undervisningstiden vil blive arrangeret relevante tværfaglige øvelses-, foredrags- og filmrækker i et samvirke elev- og lærerrådet imellem.
Jyderup Privatskole lægger vægt på et meget nært samarbejde med forældrene til såvel dagelever fra byen og oplandet som kosteleverne fra de tra afdelinger: Birkegården, Stedinghus og Elmevejen, der knyttes til privatskolen.
Jyderup Privatskole optager elever på alle klassetrin. Ud over hovedfagene dansk, engelsk, tysk, matematik og fysik bliver der visse tilvalgsmuligheder som sløjd, håndarbejde og elektronik.
Og som nyeste skud på stammen indføres faget edb-datalære, eventuelt også obligatorisk integreret i matematikundervisningen på de ældste klassetrin.
Birkegården
Birkegården

Birkegården

De kostelever, der har lyst til at slå en koldbøtte i deres hverdag, har alle muligheder for at blive en erfaring rigere om, hvordan det føles, såfremt de vælger Birkegården som nyt hjemsted. Kostafdelingen ligger ude på landet omgivet af marker og egne små granplantager, og det er et led i den daglige rutine, at eleverne er med i et praktisk arbejde på mange felter: i haven, i marken, hos dyrene, i køkkenet, i vaskeriet og ved rengøring.
Praktisk håndelag får de i tilgift, når skoledagen på privatskolen i Jyderup er forbi. Samtidig vil der nu i forstærket form blive lagt vægt på at få skabt et virkeligt kreativ miljø på Brkegården, således at eleverne involveres i musisk-skabende aktiviteter i udvidet betydning. Det skal stimulere de unges trang til kulturel og kunstnerisk udfoldelse. Kort sagt er intentionerne at udbygge kreative egenskaber hos eleverne, så de bevarer et aktivt og positivt forhold til dette at skabe og værne om noget værdifuldt, som er skabt.
Birkegården
?, Heidiann Chelina Broholm3






Jyderup Erhvervsrettede Grundskole
J.E.G.'s leder: Viceinspektør Leif Skovgaard 03-476121
Adresse: Aerolitvej - 4450 Jyderup
Elevtelefonr: 03-477769 og 03-477849

Optager elever i 8., 9. og 10. klasse. 148 kostelever
Når man i syv år har gået i den traditionelle såkaldte boglige skole og mener, at den absolut ikke længere er sagen, hvor går man så hen? Ud af skolen, nej! Ingen har nemlig brug for en arbejdskraft, hvis kundskabsmæssige forudsætninger er aldeles utilstrækkelige.
J.E.G. - Jyderup Erhvervsrettede Grundskole - er en alternativ skole forstået på den måde, at eleverne ved praktisk arbejde og deltagelse i tværfaglige opgaver får mulighed for at prøve samspillet mellem teori og praksis.

navnny

Det helt klare sigte med undervisningen er her, at praktiske og indlæringsmæssige skoleaktiviteter i stadig større udstrækning integreres, så der er en umiddelbar og forståelig mening med de skolemæssige krav, der stilles.
Kort sagt: eleveren skal kunne se formål og resultater i det, de arbejder med.
De ældste elever kommer i perioder ud i erhvervspraktik, gerne af længere varihed, så de derved direkte stifter bekendtskab med de krav, der bliver stillet dem i samfundet, efter at de har afsluttet deres skoletid.
Det er skolens intention at give eleverne mod på en videregående faglig uddannelse, hvilket sker i samarbejde med andre uddannelses instanser. Eleverne følges altså på vej til den videre uddannelse eller til ehvervsarbejde, når kostskoleårene er et afsluttet kapitel.
Eleverne kan på mange praktisk områder vurdre deres egne muligheder og interesser. Det gælder bygge- og anlægssektoren, hvor undervisningen foregår med udgangspunkt i et kombineret tømrer- og snedkerværksted, videre jern- og metalafdelingen med tre værkstestyper, stærk- og svagstrø baseret på praktiske opgaver, ernæringsområdet, hvor eleverne er med i kostskolens storkøkken, og handels- og kontorfunktioner, der udmøntes i praksis ved drift af en elevbank og en elevbutik.
Eleverne sikres den skolemæssige baggrund for at aflægge folkeskolens afgangsprøver, og for mange elever et et udvidet tilbud om specialundervisning et stort gode.
Vi søger hele tiden at placere fællesopgaver på tværs af skole og fritid, således at eleverne oplever et samspil mellem pligter og fornøjelser. Derved er de ved egen indsats med til at gøre kostskoleopholdet spændende og lærerigt samtidig med, at de opnår forståelse af det sociale samvær1




Den røde brochure



Hvorfor Jyderup Kostskole? Derfor!
Der kan være mange årsager til, at elev, forældre og socialforvaltning i fællesskab finder, at det ville være en god løsning for eleven af komme på kostskole.
Synspunktet kan have sin baggrund i hjemlige, familiemæssige problemer. Meget ofte er årsagen, at eleven er kørt træt af sin nuværende skole og derfor slet ikke får det ud af den, som evnerne berettiger til.
I andre tilfælde er kammeratskabsmæssige forhold grunden til, at en kostskoletilværelse foretrækkes.
Ønsket om at komme på kostskole kan også skyldes, at eleven er blevet rodet ind i kriminalitet derhjemme. Er det problemet, kan Jyderup Kostskole ikke hjælpe. Vi mener, at andre institutioner er bedre egnede til at træde til i sådanne tilfælde.
Det er en fast regel, at eleven sammen med forældre og/eller sagsbehandler besøger kostskolen, inden der fremsættes skriftligt ønske om optagelse på skolen. Eleven skal ved selvsyn kunne overveje, at netop Jyderup Kostskole er noget for ham/hende.
Og vi vil gerne have lov til på baggrund af samtalen her at vurdere, om vi mener, Jyderup Kostskole er stedet for den pågældende elev.
Derfor er det vigtigt at få talt ud om baggrunden for ønsket om at blive kostelev. Og alle væsentlige oplysninger kommer frem.
Så kan vi til gengæld love, at eleven vil få al mulig støtte til at finde sig selv i en ny hverdag. Og kostskoletiden skulle således have alle chancer for at blive en positiv oplevelse med en gunstig social, individeuel og skolemæssig udvikling.
Den skole, en ny kostelev møder her efter sommerferien, vil ikke til forveksling ligne den, han/hun kender hjemmefra. Vel er der en fast lektionsplan for skolearbejdet, men mange tilbud i forlængelse af denne gør, at der ikke bliver et så skarpt skel mellem skole og fritid.
I undervisningstiden deler vi eleverne, der er i alderen fra 11 år til 17 år, i otte hold, hvilket dækker klassetrinnene 5. - 10. Og da der højest kan gå 118 elever på Jyderup kostskole, bliver der tale om holdgennemsnit på ca. 15 elever.
Det er for særdeles mange elever vanskeligt at koncentrere sig om skolearbejdet i 45 minutter ad gangen. Det kan betyde for megen spildtid i lektioner på 30 minutter. Til gengæld bliver der flere af dem.
De enkelte fag er lagt således til rette: Skriftlig dansk (4 lektioner), matematik (5 lektioner), engelsk (5 lektioner), tysk (3 lektioner), litteratur (2 lektioner), litteraturhistorie (1 lektion), aktiv orientering for 5.- 7. klassetrin (6 lektioner), geografi for 8. - 10. klassetrin (2 lektioner), historie for 8. - 10. klasetrin (2 lektioner) og fysik (2-3 lektioner)
Men - hvad der er meget væsentligt - der bliver hver dag adskillige supplerende tilbud i forlængelse af den egentlige skoledag.
Vi ønsker at lægge afgørende vægt på idrætslige aktiviteter. Det hører med i billedet af en rigtig kostskole. Tilbuddene går på konditræning, inden- og udendørs fodbold, badminton, bordtennis, terrænløb, ridning på skolens egne heste, svømning og atletik. Listen suppleres efter behov.
Desuden bliver der mulighed for at melde sig til hold i madlavning og bagning, håndarbejde, hobbypræget tærarbejde, fotolærer, edb (kun for de ældste elever), musik og formning, herunder lerarbejde og maleri.
Af fritidsfornøjelser kan nævnes diskotek, billard, filmklub, skak, tv (dansk, svensk og video), samt hvad man i øvrigt finder ud af i fælleskab inde for de mulige rammer.
Kravene i skolen: Man skal møde til tiden og til alle de timer, der er obligatoriske. Man skal have en rimelig indstilling til undervisningen - og i hvert fald ikke virke forstyrrende på arbejdet
Der er en times lektielæsning på kostskolen hver aften. Her skal de opgaver, der skal afleveres i skolen næste dag, løses. Det er overkommenligt, men så det bare også ske!
Det er særdeles vigtigt, at man får så god en basis-viden, at man får udnyttet sine ever under uddannelsen, og at man, når man taler med om en ting, har så præcis en viden, at man kan tage et selvstændigt standpunkt.
Kravene på kostskolen: Målet for Jyderup Kostskole er, at eleverne under opholdet her finder en god omgangsform med kammerater og voksne ganske naturlig, så man virkelig i åbenhed kan tale sammen og have tillid til hinanden.
Vi har én absolut regel på kostskolen: Anvendelse af euforiserende stoffer medfører øjebliklig bortvisning. Uden diskussion
De daglige retningslinier på kostskolen skal man leve sig ind i. Aktuelle vanskeligheder - altså: har man kvajet sig - kan der næsten altid findes en løsning på
Og i denne sammenhæng har vi en helt klar rettesnor: Vi foretrækker at tale med eleverne frem for at straffe. Det at straffe er yderst sjældent noget værdifuldt i sig selv - i hvert fald ikke, såfremt målet som på Jyderup Kostskole er, at elever og voksne skal kunne tale åbent sammen og vise hinanden tillid.2

Praktisk oplysninger:
Jyderup Kostskoles leder:
Skolebestyrer Erhardt Jakobsen 03-476025
Drengeafdelinge: Ole og Elly Klausen 03-476678
Pigeafdelingen: Ib og Gudrun Manley 03-476404
Elevtelefon 03-476819
Adresse: Søbæksvej 11, 4450 Jyderup2

Kilde:
Kilde 1: Brochure (Blå) Jyderup - skolerne. To kostskoler og en privatskole, 1981 Jyderup Bogtrykkeri
Kilde 2: Brochure (Rød) Jyderup Kostskole, 1981. Jyderup Bogtrykkeri
Kilde 3: Heidiann Chelina Broholm 8. august 2017
Noter: Begge hæfter er fra René Fauerskov
Tak til aller jer der har hjulpet med at sætte navne på eleverne på billederne i hæftet.
Disse hæfter vil blive overdraget til Rigsarkivet (i en samlet aflevering)

Sidst opdateret 6. november 2017
©Jyderup Realskole