Erhvervsvejledning og erhvervspraktik
og det valgfrie fag Arbejdskendskab
1956
Jyderup Realskole indbyder venligst forældrene til at overvære undervisningen i dagene 26., 27. og 28. nov. Onsdag den 28. kl. 19,30 holdes forældremøde i skolens gymnastiksal
Foredrag: Erhvervsvejleder Uffe Preuss: "Ungdommens erhvervsmuligheder" Skolebestyrer Vang Petersen: "De nye skolelovsforslag". Alle interesserede indbydes1

1958 Godt arbejdsår for Jyderup Realskole
Vang Petersen talte ved afslutningen og sagde bl.a.: Fremtiden tegnede sig ikke så lyst som for nogle år siden.
Det var vanskeligere at finde lærepladser, og det vil vel blive vanskeligere endnu. Derfor må de unge tage alvorligt fat og søge foreliggende hjælpekilder, bl.a. erhvervsvejledningen2

1964 Ved afslutningsfesten
Afslutningsfest i juni i salen på hotel "Skarridsø". Det var samtidig afgangsfest for de 22 realister, der alle har bestået eksamen. Alle 22 har fået stillinger - og der kunne have været "afsat" lige så mange til ledige stillinger, hvor man ikke kan få elever, hovedsagelig er der efterspørgsler fra revisionskontorer!3

1971 Erhvervspraktik
I denne uge er 62 erhvervspraktikanter fra Jyderup Realskole, ude i praktik. Det drejer sig om fire klasser.
2-3 real samt 9-10. klasserne. Eleverne har selv og dels ved skolens hjælp skaffet sig plads i de forskellige erhverv. Eleverne er i praktik i dels Holbæk, Kalundborg, København samt Jyderup.
Størst interesse har der været for rideskoler, hospitaler, vuggestuer og autoværksteder, men enkelte har også ønsket at forsøge sig med journalistik, handel, dyrlæge, keramiker m.m.4

1973
Fra Mai-Britt Dyreborg Livet på en bondegård som er i erhvervspraktik i Jyderup redaktionen af Kalundborg Folkeblad5


Erhvervspraktik Fra Henrik Høj Petersen på billedet ses:
Lennart, Kim Lembeck, Henrik Bülow-Johannessen & Henrik Høj Petersen (Russer)
Erhvevspraktik i Sjællandske Artelleri-regiment, Holbæk anno 73/74Bill. 1


1974 Foredrag
Jyderup Realskole skoleblad Frikvarter juni 74 side 12; som et led i erhvervsorienteringen i de ældste klasser havde vi den 28. januar 1974 besøg af sekretær Poul Jørgensen fra LO, der fortalte om fagbevægelsen. Den 14. februar 1974 kom konsulent Mogens Olsen fra Arbejdsgiverforeningen og fortale om denne organisation.
Eleverne var stærkt optaget af disse foredrag6

1976
Erhvervspraktik på Kattrup juni 1976
Godsinspektør Kjeld Hoffmeyer, der leder den daglige drift på Kattrup, har haft to elever fra 9. klasse i erhvervspraktik.
I et interview med Frikvarter fortæller godsinspektøren her om, hvordan det formede sig.
Spørger: De har haft to elever i praktik, var De tilfreds med dem, og kunne De tænke Dem at prøve igen?
Svarer: Ja, det kunne lade sig gøre igen, hvis vi fik to liges å friske fyre.
Spørger: Hvad satte De eleverne i gang med, og hvor lang var arbejdsdagen.
Svarer: De startede lige fra tidlig morgen, hvor arbejdsinddelingen fandt sted. Arbejdsdagen varede fra kl. 7.30 til 16.30, fredag fra kl. 7.30 til 15.15. De fik tre kvarters frokostpause, så de havde en arbejdsuge på 40 timer.
De var med i godets drift, samlede roer op efter roeoptagermaskinen, ensilerede og hjalp til med at jævne og rense ud i siloerne. De fik dog ikke lov til at køre maskiner, men så, hvordan de fungerede, også dem i arbejde.
Spørger: Befandt eleverne sig godt mellem godsets andre arbejdere, og fik De noget indblik i, hvad eleverne syntes om at være og om at arbejde på godset?
Svarer: Der blev taget hensyn til eleverne, da de var praktikanter, og de øvrige ansatte havde fået at vide, at de ville komme, så eleverne befandt sig godt. De viste megen interesse for arbejdet og var altid ivrige for at komme i gang med noget.
Jeg var så tilfreds med dem, at de fik 100 kr. hver, da de tog afsted10

1976 dec;
Sådan planlægges elevers fremtid
Kendskab til arbejdslivet og rådgivning vedrørende erhvervsmuligheder har fået en central placering i skolens hverdag. Intentionen i den ny skolelovgivning er, at eleverne i stærkt øget grad skal have al den aktuelle information om deres fremtidige muligheder, som grundskolen overhovedet kan præstere.
Jyderup Realskole er arbejdet med at systematisere erhvervsvejledningen i vid udstrækning lægt i hænderne på lærer John Larsen, der siden sommerferien har virket som skolevejleder, og som netop har fået indrettet egnet lokale, hvor han kan samtale med eleverne og give dem den fornødne individuelle rådgivning og vejledning.
Det er, siger John Larsen, med den komplicerede erhvervsstruktur helt afgørende, at eleverne i hvert fald gennem de sidste fire år af deres grundlæggende skolegang får lejlighed til at orientere sig om arbejdsmarkedet, så de oparbejder de bedst forudsætninger for at træffe det rigtige valg uddannelsesmæssigt, når grundskolen har ydet dem, hvad den formår.
De skal opøves til at vurdere ganske præcist, i hvilken retning deres egentlige interesser går, og det er målet, at de også sættes i stand til at bedømme, hvor vidt deres evner strækker i forhold til deres personlige målsætning.
Det betyder, at vi allerede må sætte ind fra syvende klasse, hvor eleverne skal vælge, på hvilket niveau de fra ottende skoleår ønsker at blive undervist i regning/matematik og fremmedsprog, ligesom de da kan udpege valgfag, som de ønsker at følge.
Det er her af stor betydning, at det gøres dem klart, hvilke muligheder et valg indebærer og koncentration om opgaven.
(Tegnet billede af løbende "bondepraktikant")
I ottende klasse har eleverne så lejlighed til at blive be- eller afkræftet i deres trufne valg, og vi kan fra skolens side hjælpe dem til eventuelt at korrigere deres placering, såfremt de selv eller lærerne finder det formålstjenligt.
Erhvervspraktikken sætter ind i niende klasse, hvor eleverne sendes ud otte dage i løbet af efteråret. Vi har - stort set - kunnet tilgodese elevernes primære ønsker.
Erhvervspraktik
Dennis Liljedahl7
Også tiende klasse byder på en uges erhvervspraktik. På dette klassetrin lægges vægten i overvejende grad på speciel oplysning og fag og videreuddannelse, der formodes at have den enkeltes interesse.
De får gennem denne uges erhvervspraktik mulighed for selv at bedømme, hvorvidt interessen for et fag egentlig var så stor, som de forestillede sig, og de kan derigennem i nogen grad se, om erhvervsdrømmene har bund i virkeligheden eller ej.
Kort sagt har eleverne mulighed for med plan at styres mod de fremtidsmål, der er deres, gennem fremlægges af præcise oplysninger om erhvervsforhold.
Jeg må, understreger John Larsen, stort set råder eleverne til at tage tiende klasse med.
Undtagelsen kan være tilfælde, hvor en elev direkte står med et konkret, aktuelt uddannelsestilbud, der rammer nøje ind i hans interessefelt, og derfor er vanskeligt at afslå. Man ved jo aldrig, om det kommer igen lige med det samme.
Men erfaringsmæssigt er det således, at elever, der går ud i erhvervslivet efter tiende klasse, er væsentlig bedre rustet til at klare sig en de elever, der forlader grundskolen på et tidligere tidspunkt, og som derfor ganske naturligt som hovedregel er mere umodne.
Skolevejlederen vil man høre meget om på Jyderup Realskole de kommende år, idet han på praktisk taget alle områder er med i planlægningsarbejdet, oplysnings-tilrettelæggelsen og den direkte kontakt-formidling til erhvervslivet, alt sammen i nøje samvirke med skolens ledelse og klasselærerne for de elevårgange, der specielt dækkes ind af skolevejleder-systemet11

1977 Frikvarter dec. 1977 side 14 og 15 Vær med til at skaffe de gode praktipladser!Bill. 2
Erhvervspraktik
og
Mod slutningen af skoleåret er eleverne i 7., 8. og 9. klasserne af skolens erhvervsvejleder, lærer John Larsen, blevet orienteret om de muligheder, der i det kommende skoleår er for at søge ny viden inden for det område, der kaldes valgfag.
Eleverne kan frit vælge at deltage i en række fag, der for de flestes vedkommende er tildelt to ugentlige timer. Fagenes indhold beskrives herom:
Arbejdskendskab
Eleverne får herigennem kendskab til forhold på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Det sker gennem såvel undervisning på skolen som besøg ude på virksomheder og institutioner12
En kopi af en aftale fra Arbejdsformidlingen (Holbæk) fra 1977 som vedrører praktik i Holbæk Fotocenter og på skrivelsen fra AF ses at man nøje overholde følgende regler i forbindelse med praktik: Bemærk den sidste sætning
Jeg fik efterfølgende arbejde der fredag/lørdag når de havde brug for "hjælp"8
Erhvervspraktik Erhvervspraktik
Erhvervspraktik
Billedet ovenover er taget i
det helt nye smarte POLORID
Foto med det nye polorid

Fra Calle Mortensen i praktik Holbæk Shipping 1977
Hobæk Shipping9

1978/79
Er der nogen der ligger inde med billeder fra dengang vi var i praktik som skovhuggere i Fakse Ladeplads? Mener det var i 1978 eller 7913



Kilder:
Kilde 1: Jyderup Posten 23. nov. 1956 fra Flemming Thorsen
Kilde 2: Holbæk Amts Venstreblad 23. juni 1958, side 4; godt arbejdsår for Jyderup Realskole
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 24. juni 1964, side 3+9; Jyderup Realskoles dimission 1964
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 11. nov. 1971, side 6; Erhvervspraktik
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 24. maj 1974, side 6; Mange lovord til Kollegiet og Frikvarter 1973 side 7
Kilde 6: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter juni 1974, side 12
Kilde 7: Tidens skole nr. 14. 28 oktober 1976, side 29, Erhvervspraktik (og samme billede Frikvarter dec. 1976 side 7)
Kilde 8: Christina Huus - Mine sider af skrivelse fra Arbejdsformidlingen (Holbæk) 1976 + 1977 - De overdrages til Jyderup Lokalarkiv sammen med andet materiale
Kilde 9: Calle Mortensens erhvervspraktik 1976/77
Kilde 10: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter juni 1976, side 11
Kilde 11: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter dec. 1976, side 6-8; Det kan være svært at være praktikant i landbruget!
Kilde 12: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter juni juni 1977, side 31
Billede 1: Fra Henrik Høj Petersen (nov 2012) fra erhvervspraktik 73/74
Billede 2: Fra Frikvarter 1977" dec side 14-15
Kilde 13: Fra Charlotte Bygballe, 1. feb. 2016, fb-siden "Tidligere elever på Jyderup Realskole"

Sidst rettet 24. februar 2016
©Jyderup Realskole