Danske Kvinders beredskab
Allerede i 1939 blev det frivillige Danske Kvinders Beredskab oprettet. Det havde til formål at varetage en evakuering af den danske befolkning, hvis landet skulle blive udsat for et bombardement. Den eneste forudsætning for at blive medlem var, at man var kvinde.
Danske Kvinders Beredskab, blev oprettet på initiativ af Indenrigsministeriet, hvis tanke var, at medlemmerne skulle fungere som: "[...] Raadgivere, Vejledere for befolkningen [...] særligt i begyndelsen vil det sikkert være nødvendigt at berolige Publikum og tillige give de fornødne Oplysninger om hvad der sker og hvad man har i vente, - med andre Ord et 'snakkekorps'." (Mødereferater fra Kvindeudvalget 1939). Det var tydeligvis Indenrigsministeriets ønske, at kvinderne skulle bidrage med noget de helt sikkert var gode til, nemlig at snakke!
Det skulle dog vise sig, at myndighederne havde undervurderet kvindernes velvilje til at ville deltage i samfundsmæssigt arbejde. Danske Kvinders Beredskab fik hurtigt mange flere medlemmer end initiativtagerne ventede, og mere end 40.000 danske kvinder meldte sig i løbet af krigen. Hurtigt blev beredskabet landsomfattende med lokale underafdelinger, og ikke kun i de større byer, som den oprindelige plan havde været.
Danske Kvinders Beredskab fandt det naturligt at tage kontakt til de svenske, norske og finske lottekorps og et nordisk samarbejde blev hurtigt etableret. Derfor adopterede beredskabets medlemmer også "lotte-navnet", som kom fra det finske korps. Medlemmerne af Danske Kvinders Beredskab kaldtes herefter for lotter, og i 1941 gav lederen af det finske lottekorps officielt Danske Kvinders Beredskab tilladelse til at bruge navnet
6
I september 1940 etablerede Danske Kvinders Beredskab sig i Jyderup.
Den 11. september 1940 var 64 parat til at deltage i den første undervisning1
Danske Kvinders Beredskab, Jyd.afd. 1944 (B5188)
Evakueringsøvelse, her ved Jyderup skoles gymnastiksal
Ved flaget står Agnes Tastum Sørensen, th. for hende fru Steffensen og tv. for flag frk. Lillelund tv. Sophy Jensen
Else Hallager var formand, fru Andreasen (hatteforretningen) blev næstformand og frk Lillelund sekretær. Denne bestyrelse fortsatte under hele besættelsen7
I 1944 afholdes øvelse på kommuneskolen, følgende navne nævnes Agens Tahstum Sørensen, Else Hallager, Valborg Freese, Karla Madsen, Fru Dons (Leder af Røde Kors Jyderup)1
1950 jun.; DKB's damer fra Jyderup i alt ca. 25, havde i aftens en vellykket tur over Ordrup, Vedding og Fårevejle til Høve2
1950 aug.; 250 mand fra Værløselejren er i disse dage indkvarteret i Jyderup. DKBere assisterer ved madlavningen3
1950 aug.; DKB i Jyderup passerer søndag sin 10 års stiftelsesdag. Dagen fejres med en festlig sammenkomst på hotel Skarridsø4
1952 marts;
DKB i Jyderup har som bekendt brudt med landsorganisationen som protest mod, at landdistrikternes repræsentation i styrelsen var for lille. Under ledelse af fru læge Hallager arbejder kredsen, der har 68 medlemmer, videre på egen hånd. Hver torsdag er medlemmerne samlet i beredskabssyning til depot, og endvidere holdes kursus i meldetjeneste5
I marts 1940 blev landsforeningen af Danske Kvinders Beredskab stiftet som en underafdeling af Dansk Luftværnsforening. Det trak sammen til krig, og foreningens medlemmer skulle deltage aktivt i luftbeskyttelsen, hvis det kom dertil. Desuden skulle man stå til rådighed for myndighederne, hvis der var brug for hjælp til forplejning, sygepleje, socialt arbejde og børnepasning.
I august 1940 stiftede man en lokal afdeling af DKB i Jyderup, der straks fik mange medlemmer - allerede i september havde 64 lokale kvinder meldt sig. Det var et uniformeret korps, der afholdt kurser og øvelser, så man kunne træde til med kort varsel. I foråret 1944 viste man på Jyderup Kommuneskole, hvad man kunne tilbyde: både klasseværelser og gymnastiksal blev brugt, og afslutningsvis var der fællesspisning i gymnastiksalen. Der blev også holdt øvelse på Dyrskuepladsen d. 19. april 1945, hvor forplejningsholdet lavede suppe til 100 mennesker over to bål.
Men det var egentlig først efter Befrielsen, man fik brug for de tillærte færdigheder. Da sørgede DKB’erne i Jyderup i et par uger for forplejning til 30-80 lokale frihedskæmpere, der daglig blev bespist på Sølyst.
I protokollen er noteret følgende d. 5. maj: ”Kl. 10½ henvendte hr. Freese sig til fru Hallager (formand for DKB, red.), om man ville forestå bespisning af frihedskæmperne. Køkken og spisestue er stillet til rådighed på Sølyst. Leverandører anvises. Da forretningerne lukker kl. 12, får formanden travlt med at bestille varer dels til middag til 80 frihedskæmpere, og dels til bespisning hele næste dag, der er søndag. Hele forplejningsholdet stiller på Sølyst, og der tages med godt humør fat på arbejdet. Alle lotterne er glade for at komme i funktion på den uventede måde. Det manglende porcelæn lånes på hotellet, og der dækkes festlig pyntede borde i spisesalen. Første hold, ca. 45, møder kl. 17.30. Der serveres bøf og kærnemælkssuppe med flødeskum. Næste hold ca. 18.15. Bagefter spiser alle lotterne, ca. 12. Opvask færdig ca. 21½”.
På landsplan havde foreningen fra start af godt 42.000 medlemmer. Men efter krigens afslutning faldt medlemstallet hurtigt, da DKB fik konkurrence fra forskellige nystiftede lotte- og marinekorpsny
|
|
