Ridning og Jyderup Realskoles heste

1971 marts; En norsk fjordhest stillet til rådighed af Realskolens formand har også været til megen glæde i det forløbne år.
Vi håber senere at få bestanden forøget, så vi også kan have en mindre rideskole til glæde for alle, der interesserer sig for ridning12

I Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter" juni 1971:
Under elevernes fritidsaktiviteter, kan man læse at der forhandles med en rideskole, beliggende ca. 10 km. fra Kollegiet, om en ordning, hvorefter et hold elever om mandagen kan blive kørt derhen i skolens bus.
Prisen for deltagelse er 14,00 kr. pr. time1
Ridning Jyderup Realskole
Ridning ses som aktivitet i Det blå hæfte2
Billede af Lisbet Hehnel ca. 1973

1974 aug.; Hestestutteri ved Ærtebjerg Biografdirektør Mogens Berggren, Jyderup Kino, der er meget hesteinteresseret, og heri også i ædel avl, har nu fået sin ejendom i Ærtebjerg ved Buerup indregistreret under navnet
Stutteri Ærtebjerg
Mogens Berggren vil satse på den lille, populære og seje islandske hest, der er blevet mere og mere udbredt på fastlandet. Mogens Berggren indkøbte i sin tid den smukke og rene hingst "Gauski", der på islandsk betyder "Den frække fyr", og samtidig fik han hoppen "Fiola". Kærligheden til disse dyr vakte hans interesse for hesteavl, og forleden modtog Mogens Berggren yderligere seks rene islandske heste, heraf to hopper med føl. Dyrene ankom til Kastrup med fly fra Island - og videresendtes med skib til Nakskov.
Men også andre racer indgår i "Stutteri Ærtebjerg" besætningen, hvor man nu har 13 heste på stald.
Mogens Berggrens ejendom hærges for godt et års tid siden af en voldsom brand, som lagde udlængerne i ruin. Men siden er der sket en genopbygning og man har fået indrettet en moderne stald med boxe og i øvrigt alle de faciliteter, der hører til et moderne staldkompleks. Det meste af arbejdet har Mogens Berggren selv stået for.
Rideklub?
Der vil på det nye stutteri også blive satset på rideundervisning, siger Mogens Berggren til "Folkebladet". Nok er den islandske hest ilter og pågående,
Mogens Berggrens heste 1974
men særdeles menneskevenlig og lige anvendelig til ridning for børn og voksne. Jagtridning er noget af det populæreste, og det er tanken at tilrettelægge forskellige jagtridninger i forbindelse med rideundervisningen. Og hvem ved, om det ikke kan udvikle sig til starten af en rideklub, slutter Mogens Berggren3
1975 September; Med rytterbus til Ærtebjerg
Rytterbussen
Ridning er blevet så populær og eftertragtet sportsgren, så den ene rideklub efter den anden får stor tilgang alle steder. På "Stutteriet Ærtebjerg", i Ærtebjerg pr. Jyderup, har indehaverne, direktør for Jyderup Kino, Mogens Berggren og frue, Esther Berggren, til og med etableret en bus, kaldet "Rytterbussen" der henter og bringer eleverne! Tilgangen af rideelever er så stor, at det har været nødvendigt, at dele rytterne op i fire hold, hvilket igen vil sige, at "Rytterbussen" afgår fire gange fra Jyderup Station.
Fru Berggren oplyser, at prisen - indbefattet transport - er 20 kr. pr. time. Ved at opdele i de nævnte fire hold, er der endnu enkelte pladser på holdene, også for begyndere, og der kan ringes dagligt efter kl. 15.
Det kan tilføjes, at netop terrænet i det naturskønne Ærtebjerg, (Buerup sogn) og er meget ideelt for ridetræning og ridesport i det hele taget4

1975 dec.; I Jyderup Realskoles Frikvarter dec. 1975 ses morsomme tegninger illustrerer, hvordan eleverne lærer at holde styr på hestekræfterne på Ærtebjerg, hvor eleverne har ridetimer hos hr. og fru Berggren. Det er en stor oplevelse for eleverne, at de også kan få rideundervisning, både skoleridt, spring osv5

1976 december;
Tegning af Mogens Berggren
Tegnet af Mogens Berggren


Tilslutningen til ridning på Stutteri Ærtebjerg har i år været helt overvældende. Der er faktisk fuldt optaget på hvert hold d.v.s. at 35-40 børn og unge mennesker en time hver uge har lejlighed til at omgås "deres" hest, strigle, fodre og frem for alt ride en tur i dejlige omgivelser.
Vi er så småt gået i gang med at få genetableret vore ridestier på markerne.
Naboen, godsejer Gorm Hansen på Nørager, har været så velvillig at stille ca. 10 km. ridestier langs markskellene til rådighed for os foruden sine dejlige skove, hvilket vi alle er meget glade for.
Vi stiller ingen krav om speciel påklædning. -
Dog er der en ting, der skal overholdes: Ingen rider ud uden en ridehjelm påmonteret springrem. Det er simpelthen et krav, der skal overholdes, og det er kun få, der har måttet sidde i rytterstuen, fordi de har glemt deres hjelm, medens de andre rider ud.
Når rytterne kommer hjem, ordner de hestne, fodrer dem med hø eller havre før de selv går over i rytterstuen og får the og medbragt madder, og de skal næsten allesammen ud og give "deres" hest et klap, før de kører hjem.
December og januar er de mindst rare måneder at komme igennem rent vejrmæssigt, men som vi siger, det er ikke vejret, der er noget i vejen med, det er påklædningen.
Vi har bedt alle vore ryttere om at skrive ønskeseddel til jul og ønske: gummistøvler, uldne fingervanter og meget gerne en rummelig anorak, ting, man også har meget brug for, når man ikke rider.
GOD JUL Mogens Berggren13

Vrinsk fra viking når hest døbes, Frikvarter, juni 1977 side 28-29

1978 April
Det første der blev færdigt på Jyderup Erhvervsrettede Grundskole, var stalde og ridebane til Jyderup Realskoles heste. Elever knoklede virkelig, midt i eksamenslæsningen, for at få egen hestestald og ridebane

På billedet til højre ses fra venstre:
?, ? John Bendixen, ?, ?, Erik Filthuth Filler, Ole Nielsen

Se også De rider ind i fremtiden
Cowboy JEG
8 april 1978
For en uges tid siden afsluttedes arbejdet på skabelsen af en spændende western by, som en del af eleverne på Realskoles Kollegium har været ivrige medarbejdere ved.
Cowboybyen JEG Op til den tidligere fabriksgård er skabt en kulisse by, der intet savner af det, der appellerer til de unge menneskers fantasi. Her er Realskolens 15 heste installeret i to nyindrettede stalde, og lige bagved ligger en ridebane, hvor der hver eftermiddag foregår undervisning. På en del af det øvrige tilliggende skal indrettes en regulær fold til hestene, som eleverne selv står for pasningen af.
I Lunden bag hestestaldene er etableret en ridebane, hvor rytterne optrænes i de elementære færdigheder. Hver eftermiddag er 20-30 elever i aktivitet her. Til arbejdet med hestene hører foruden én times ridning en halv times staldpasning6

1978 28. juli; I indianerlejr i Lille Åmosen
16 Ride interesserede kostelever fra Jyderup Realskole nyder friluftslivet
Ridelejr 1978
Ridelejr 1978 1978
Da Jyderup Realskole tog sommerferie sendtes skolens bestand af islandske heste også på "ferie" på de dejlige græsenge i Lille Åmosen ved Hallebyore, og her har dyrene nu i tre uger haft det godt og frit.
Men i søndags var friheden forbi.
16 ride interesserede kostskoleelever rykkede ud i Åmosen, hvor de under ledelse af Mogens Berggren, stutteri Ærtebjerg ved Buerup, indrettede en rigtig indianerlejr, der tager sigte på at leve under primitive forhold i den skønne natur.
Ridelejr 1978 I lejren er rejst en rigtig indianer tippies, samt to rigtige telte, og her overnatter og leves livet i de otte dage næsten på indianervis. Der er tale om både drenge og piger, der alle er meget hesteinteresserede, og som syntes det er sjovt at få lejlighed til at prøve at leve i naturen. Og det får de til fulde. Der er ingen former for faciliteter, vand må de således selv hente en km fra lejren. Renovation findes selvfølgelig heller ikke, og latrin har de unge også måtte indrette. Men den uskrevne lov er, at naturen skal holdes ren, og herom er der en indbyrdes hård disciplin.

Forplejningen
Det giver appetit at leve i naturen. Morgenmaden, der består af kaffe eller the, havregryn og mælk, samt marmelade- og ostemadder, sættes der enorme mængder af til livs.
Middagsmaden spises dog på restaurant "Klintehuset" ved Tissø, hvortil hele lejren rider hver middag.
Aftensmaden bliver så igen på feltfod i ljeren, og det er nogle ordentlige humpler der bliver sat til livs. Men der bliver også lidt lækkert hen på aftenen, som regel tilberedt på grill enten i det frie eller på grillen i den store tippies.
Ridning fra Charlotte Bygballe

Hestens pleje
Men der er fra tidlig morgen til sent aften stor aktivitet i den lille lejr. Det primære i lejren er som nævnt ridesporten. Og der undervises i lejren i alle discipliner, og der konkurreres på livet løs. Men også hestens pleje har en fornem placering i dagens program. Terrænridning er dog størst interesse for. Ad smukke ruter rides gennem området, og der holdes rast forskellige steder.
Indianerlejren startede som nævnt i søndags, og i aften, fredag er der en lille afslutning, hvor der bliver serveret spidstegt pattegris mm. og i morgen lørdag, brydes lejren, efter nogle dejlige dage i det fri7



1978 aug.; - 6 heste dræbt af toget i Jyderup

Ved jernbaneoverskæringen ved Teglværksvej i Jyderup skete i aftes et uheld der kunne have fået store følger. 500 meter før Industrivej observerede lokomotivføreren på toget fra København, ved ankomst til Jyderup station kl. 21.26, 5-6 heste på jernbanelinjen.
Lokomotivføreren bremsede hårdt op, men en påkørsel vær uundgåelig, og 6 heste blev påkørt og dræbt på stedet.
Ved påkørslen sprængtes en olieledning til hydraulikaggregatet og der løb olie ud på banelegemet. Påkørslen var så voldsom at passagertoget var ved at løbe af sporet. Toget kunne ikke fortsætte og der måtte rekvireres et hjælpetog fra København, ligesom Falck/Zonen fra Snertinge blev alarmeret til det uhyggelige oprydningsarbejde, som først kunne afsluttes ved 1 tiden i nat.
Passagererne fra toget blev i busser transporteret til Kalundborg fra Kalundborg, til det næste tog mod København, blev i busser transporteret til Mørkøv, hvortil hjælpetoget var ankommet. Da der kun er et sport på linjen mellem Kalundborg og København.
De 6 dræbte heste tilhørte Jyderup Realskole.
Her havde man netop i går opført en ny fold. Der var tilsyneladende ingen brud på hegnet, oplyser politiet i Holbæk.
Men det var væltet et par steder og i alt 17 heste, alle islændere, var løbet ud af folden8



Jyderup Realskoles heste


Informationsavis dec. 1978
Den altdominerende fritidsinteresse hos et meget stort antal af Jyderup Realskoles kostelever er ridning. For at tilgodese denne sunde beskæftigelse er der anskafftet ikke færre end 17 heste, der her i vintertiden er opstaldet i cowboybyen på Jyderup Erhvervsrettede Grundskole. Hver eftermiddag gives der rideundervisning, men en mindst lige så vigtig aktivitet for rytterne er pasning og pleje af hestene, som de står på en næsten helt fortrolig ford med, og som vrinsker af fryd, når de mærker elevernes omhu for deres trivsel.
- At eleverne hurtigt udpeger netop deres ynglingshest er givet. For Charlotte Bygballe på billedet til højre er der ingen tvivl: Playboy kan ingen komme op på siden af.
Og hesten ser da også ud til at nyde bekendtskabet11
Jyderup Realskoles heste
Billedet her fra Charlotte Bygballe - bemærk de bare tær'.
Blandt rytterne ses Charlotte Bygballe, Martine Lerche, ?, ?

Jyderup Realskoles heste
Billedet her er også fra Informationsavisen dec. 1978
Charlotte Frederichsen
Charlotte Frederichsen


Jyderup Realskoles heste 1979
1979 juni
Skolens hestebestand består af 18 dejlige Islandske heste, som elever fra Realskolen red ud til græsgange i Den lille Åmose, hvor de skal stå i næsten 2 måneder. Turen går fra Søbæksvej gennem Birkenæsskoven over Strids mølle og Hallebyore til Åmosen. Flere af rytterne der red hestene på græs i 1979 var afgangselever, der både tog afsked med deres skolekammerater og deres "elskede" heste9


1979 maj - 350 deltog i idrætsdag på Jyderup Realskole og skolens ridehold var et festligt indslag i arrangementet10
Jyderup Realskoles heste 1979


Herunder en stribe billeder fra Diana Ballester14
Opvisning, ridelejr og blandet godbider
Ridning Jyderup Realskole
Det her var en opvisning som vi lavet til en sports dag i 81
Ridning Jyderup Realskole
Ridning Jyderup Realskole
Ridning Jyderup Realskole
Ridning Jyderup Realskole
Indianerlejr
Ridning Jyderup Realskole Ridning Jyderup Realskole Ridning Jyderup Realskole
Ridning Jyderup Realskole Ridning Jyderup Realskole Ridning Jyderup Realskole

Her "blandet" billeder
Uwe Becker og Charlotte Bygballe
Charlotte Bygballe og Uwe Becker16
Ridning Jyderup Realskole
det her foto er taget oppe på krutten
hvor vores heste stod14
Ridning Jyderup Realskole Diana og Trice
Diana og Trille15


Malene Bellafontes EB artikel om hendes tid på Jyderup Realskole, 2009, 7. november – EB; På sporet af barndommen Malena Belafonte, om hendes skoletid (nævner at hun rider med Henriette Zobel, 78-79)

I et af Krudtuglerne er der lidt klage over hestene - rettere duften fra møddingen.


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter juni 1971, nr. 2. G. S. Offset/reklame 51 24 44, side 6
Kilde 2: Jyderup Realskole og Kollegium, ”Det blå hæfte” ca. 1973, Jyderup Bogtrykkeri.
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 26. aug. 1974, side 8; Hestestutteri ved Ærtebjerg
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 15. sept. 1975, side 6; Med rytterbus til Ærtebjerg
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 18. dec. 1975, side 6; Jyderup Realskoles skoleblad i ny og mere gedigen udgave
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad den 8 april 1978, side 7; Hel side om JEG
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 28. juli 1978, side 7; I indianerlejr i Lille Åmosen
Kilde 8: Charlotte Bygballe oplyser at hestene på løb ud og på jernbaneskinnerne, flere blev slået ihjel, 2013 og
Kalundborg Folkeblad 29. aug.1978, side 6; 6 heste dræbt af toget i Jyderup
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 20. juni 1979, side 7; Heste på sommerferie
Kilde 10: Kalundborg Folkeblad 25. maj 1979, side 8; 350 deltog i idrætsdag på Jyderup Realskole
Kilde 11: Jyderup Realskoles Informationsavis dec. 1978. Tryk Jyderup Bogtrykkeri
(et eksemplar på Jyderup Lokalarkiv og et eksemplar hos Hanne Jalborg)
Kilde 12: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter marts 1971, side 8
Kilde 13: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter dec 1976, side 23
Kilde 14: Diana Ballester 9. juni 2015
Kilde 15: Diana Ballester 6. dec 2015 og tilladelse til gengivelse fra Diana og Tille Winkel Eriksen 23. november 2016
Kilde 16: Fra Charlotte Bygballe
Noter:
Billedet af "Rytterbussen" fra Mona R. Damholdt, delt på Facebook nov 2009
Billederne fra Cowboybyen JEG fra Carsten Brodersen
og navne på eleverne skal nok komme
Billedet fra Indianerlejr 1978 fra Charlotte Bygballe
Billeder fra Indianerlejr 1980 samt enkeltfoto "Krutten", "Diana og Trille" er alle fra Diana Ballester
Sidst opdateret 24. november 2016
©Jyderup Realskole